Så syng da Kolding!

Pulzion er meget mere end et idrætscenter, hvor mennesker mødes og det er lige netop det Centerchef Henrik Lindholm gerne vil vise ved at invitere alle Koldingensere indenfor til fællessang.

Ambitionerne om at skabe et sangarrangement har længe været på tegnebrættet og pludselig opstod muligheden for at føre det ud i livet.

Henrik Lindholm mødte Helene Eiler Ernst, som er musiker og korleder og idéen på papiret om fællessang blev pludselig levende og nu sker det – Så syng da Kolding! Klaveret spiller første gang tirsdag den 26. april og herefter den 17. maj og 14. juni.

Helene Eiler Ernst arbejder med rytmisk korledelse og musik og bevægelse og er kirkemusikalsk medarbejder i Sdr. Bjert Kirke, samt fællessang med alle mulige sammenhænge i hele landet.

Vi mener at Helene Eiler Ernst kvalifikationer for at skabe en super musikalsk oplevelse for alle der elsker at synge, i allerhøjste grad opfylder vores ambitioner, udtaler Henrik, Centerchef.

Udgangspunktet for ”Så syng da Kolding!” bliver sange fra DGI-sangbogen, som spænder vidt over den danske sangskat med både gamle og nye sange.

Så uanset, hvilken sangstemme du har, så er der plads til dig – så bare åben ”næbbet” og syng sammen med andre sangglade mennesker.

Eller sagt på en anden måde:

“Så syng da! Sang er en herlig, livsbekræftende måde at være sammen på. Sang er kræs for hjerne og hjerte. Når vi synger, giver to plus to fem!”, citat Helene Eiler Ernst.

Samarbejdet passer som fod i hose med Pulzions nye slogan ”Pulzion, -pulzerende fællesskaber i hjertet af Kolding” og med netop ”Så syng da Kolding!” sættes der handling bag ordene og alle inviteres ind til fællesskab og samhørighed.

Det første arrangement er tirsdag den 26. april fra kl. 14.30-16, dørene åbnes kl. 14, hvor du for 50,- kan tage en ven med under armen og drikke kaffe/te ad libitum.