KFUM-Hallerne bliver til PULZION

KFUM-Hallerne bliver til PULZION

KFUM-hallerne har siden 1968 lagt rammer til masser af forskellige sports- og foreningsaktiviteter. Men fra den 5. januar 2019 skifter vi navn til PULZION.

Mere end bare en sportshal

Et navneskifte, der signalerer, at man i dag er meget mere end en “klassisk sportshal” og som peger fremad og matcher de nye visioner, der er for hele centret og området omkring det.

Vi er meget mere end “bare” en hal, og vi er i gang med en ny ambitiøs udviklingsplan, hvorfor vi ønsker at signalere noget nyt, friskt – med mere puls og power, så man ikke bare sætter os i bås som en hal – da vi er meget mere end dét, fortæller, Kristian Bonde, bestyrelsesformand. 

Navneskiftet, det nye logo og nye look på hjemmesiden er bare første skridt i udviklingen af fremtidens “sports-kultur-forsamlings-mødested”. 

Navn med puls og power

Navnet PULZION er valgt, da det både signalerer energi, puls og mere end en “klassisk hal eller sportscenter”. Det nye logo er abstrakt – en levende og legende energibølge – måske med bolde, mennesker, musik, fællesskab…? Det lægger op til fortolkning og til at det er meget mere end klassisk hal og sport. 

Fart, fest og farver

Endelig skruer vi op for farverne og er i gang med en make-over af de gamle rammer, så der kommer mere kant og energi i vore traditionelle lokaler. 

 

Scroll to Top